Header

NOK logo

Medlem af DOF under DIF





Nationalpark Thy


Kontakt webmaster


siden 24.8 2008


Så gælder det Påskeløb 2017

10.4.2017
Påskeløb 2017

De næste 5 dage gælder det Påskeløb 2017 arrangeret af Mariager Fjord OK og Nordvest OK. 1730 er forhåndstilmeldt. Hertil kommer deltagere til åbne baner. Arrangementet starter med fortræning tirsdag i Vilsbøl Plantage på faste poster og onsdag i Bøgsted Rende. Begge dage bruges kort med alle poster indtegnet. Løberne skal derfor selv slå streger mellem disse, så de får den ønskede bane.

Torsdag, fredag og lørdag gælder det så selve Påskeløbet. Der er mange opgaver for de arrangerende klubber, og det bliver travle dage for alle der skal hjælpe. Herfra skal lyde et held og lykke med arrangementet. Et klik på det flotte logo sender dig til Påskeløbets hjemmeside, hvorfra du  kan følge med i arrangementet.



Jane vinder i Fussingø Skov

9.4.2017
Jane i spurt

Jane, Hermann og Henning Olesen var søndag med til 1. Divisionsmatch i Fussingø Skov. De var naturligvis ikke med i selve divisionsmatchen, men Jane slog alle damerne i D70, hvor hun blev en overbevisende vinder. Også herrerne gjorde det fint - Henning blev nr. 9 og Hermann nr. 11 i H70. Tillykke til alle 3 med de fine placeringer.



Brand-Sprint i Thisted

1.4.2017
Birthe og Hans

Selvom der kun mødte en god halv snes op for at løbe sprint lørdag ved Østre Skole, blev det en fin dag. Birthe og Hans var banelæggere. Ifølge Birthe var det godt nok Hans, der var chefbanelægger. Der var også børn og andre barnlige sjæle tilstede, som ikke løb - de sjippede, spillede fodbold og hyggede sig med snak. De næste uger står i Påskeløbets tegn. Der er fortræning i Vilsbøl Plantage tirsdag den 11. april og onsdag i Bøgsted Rende den 12. april.



Kort-lang i Vilsbøl Plantage

25.3.2017
Else og Jens

Ca. 20 mødte op klar til kort-lang orientering i Vilsbøl Plantage lørdag eftermiddag. Else og Jens havde banerne klar på printede kort, så det var bare afsted. Da løberne kom i mål, var der dejlig kage fra Else - tak for det.

Næste træningsløb bliver en gentagelse af den spændende Brand-Sprint i Thisted by, hvor der skal findes brandhaner. Det er lørdag den 1. april kl. 14.00 - bemærk tidspunktet.



Søndagsløb i Legind Bjerge

19.3.2017
Anna og Henning

Søndag var der træningsløb i Legind Bjerge. Temaet var kurver, hvilket jo er oplagt i Legind. Den lovede regn blev væk og selvom temperaturen var lav, var det ikke ret koldt, da vinden var meget svag. De ca. 20 deltagere havde derfor fine betingelser i skoven. Der var således en fin tilslutning til løbet. På billedet ovenfor ser vi Anna og Henning, som var dagens banelæggere. På billedet nedenfor ser vi Erik og Leif i snak med Henning.

Erik, Leif og Henning



Påskeløbet nærmer sig

18.3.2017
Lone og Jørn

Lørdag var der møde for stævneledelsen og funktionelederne til det kommende Påskeløb 2017. Efter morgenkaffe i Nors gik turen via Tved til Tvorup, hvor stævneplads, start, parkering m.m. blev inspiceret og mange aftaler indgået funktionslederne imellem. Der er mange tråde at holde styr på for alle - anført af stævnelederne Lone og Jørn, som vi ser på billedet. Alt virker som om der er flot styr på arrangementet, som der lige pludselig ikke er så lang tid til. I øjeblikket er der tilmeldt godt 1300 til løbet.



Signe og Cirkeline vandt D21A og D21B i Blokhus

12.3.2017

Nordjysk 2-dages blev afviklet i weekenden. Der blev løbet lørdag og søndag i Blokhus Klitplantage, og der var mange flotte resultater af Nordvest OK. Flottest var Signes 1. plads i D21A ved søndagens mellemdistance. Cirkeline blev en flot nr. 2 i D21B. Også lørdag var der fine resultater. Her gjaldt det langdistance. Cirkeline vandt i D21B og bror Andreas blev nr. 3 i H-16B. Ud over disse resultater var der mange andre fine præstationer. Tillykke til alle med det. Se selv resultaterne via link nedenfor.

Nordjysk 2-dages



Næste træningsløb er flyttet

6.3.2017

Træningsløbet i Legind Bjerge er flyttet fra lørdag den 18. marts til søndag den 19. marts kl. 10.00. Der er afmærkning fra Sallingsundvej. Temaet er kurver, men banelæggerne oplyser, at der også er mulighed for at løbe efter almindelige o-kort.



Flere end 40 i skoven

4.3.2017
Leif og Johann

43 deltog i lørdagens træningsløb i Vandet Plantage - heraf var de 22 fra Thy Triathlon Team, der denne lørdag skulle træne o-løb. Leif og Erik var banelæggere. Erik var dog forhindret i at afvikle løbet, men her fik Leif hjælp af Anette. På billedet ser vi Leif i snak med Johann. De sidste gange har der været mange med til løbene. Lad os håbe at dette fortsætter. Næste træningsløb bliver om 2 uger, da der er Nordjysk 2-dages i næste weekend.



Referat fra generalforsamlingen

28.2.2017

Lone er nu færdig med referatet fra årets generalforsamling. Du finder det i menuen under Referater.



Spændende læsning om Klitløbets historie

26.2.2017

Henning Jørgensen har skrevet Klitløbets historie. Dette legendariske løb har været en tilbagevendende begivenhed gennem mange år. Det startede i 1959 og siden 1973 overtaget af Nordvest OK. Alt dette og meget mere kan du læse mere om i den spændende historie, som du finder og evt. kan downloade via link nedenfor.

Klitløbets historie som oplevet af Henning Jørgensen



Tilmeldingerne til Påskeløb 2016 går fint

24.2.2017

Pr. dags dato er der tilmeldt 727 deltagere fra 9 nationer til årets Påskeløb. Du kan selv følge med i antallet, der opdateres løbende på Påskeløbets hjemmeside, som du finder ved at klikke på Påskeløbets suveræne logo i venstre kolonne under menuen. Optælling på O-service viser nemlig kun danske deltagere.



Ny materielliste

24.2.2017

Erik har lavet en nyrevideret materielliste, som du kan finde under "Materiel". Den kommer på et fint tidspunkt, da der måske er nogle, som skal bruge noget til Påskeløbet.



Genvalg over hele linjen

23.2.2017

Der var mange klapsalver ved årets Generalforsamling i Nordvest OK. Det gjaldt både efter de fine beretninger fra formanden og udvalgsformændene - samt ved valg af formand, bestyrelse, suppleanter, revisorer og disses suppleanter. Der var nemlig genvalg over hele linjen - og det er jo et tegn på en klub der drives til medlemmernes store tilfredshed. Det var derfor en rolig aften for den rutinerede dirigent Jørgen Nørmølle. Lone informerede om status på forberedelserne til Påskeløbet og alt går planmæssigt. Der er stor optimisme vedrørende dette arrangement. Alt i alt en hyggelig aften, der afsluttedes med rullepølse- og ostemad. Så bliver det jo ikke meget bedre. Tillykke til alle de valgte. I gør et flot stykke arbejde og fortjener megen ros. Den er hermed givet!  Referatet følger.



29 med til vintertræningsløb

5.2.2017
Gamle og nye kort

Lone og Ole var yderst tilfredse med deltagelsen til årets sidste vintertræningsløb. 29 mødte frem for at løbe o-løb til det sidste vintertræningsløb. Nogle valgte at løbe på almindelige o-kort, der var af den nyeste slags, her i perioden hvor Henning har travlt med korttegningen frem mod Påskeløbet. Mange havde både et nyt og et gammelt kort med, så der var back-up, hvis man ikke lige vidste, hvor man skulle hen eller hvor man var. Og så var der de få, der bare ikke ville have et nyt kort med, men udelukkende ville bruge kortet fra 1883. De sidste fandt alle poster - det var en flot præstation. Der var deltagere fra Aarhus 1900 og Rold Skov OK, så det var også glædeligt. Tak igen til Leif for banelægningen og inspiration til det noget anderledes løb.



Indkaldelse til Generalforsamling

3.2.2017

På bestyrelsens vegne indkalder formanden til Generalforsamling i Nordvest OK onsdag den 22. februar 2017 kl. 19.00 i Sjørring Kultur- og Fritidscenter.

Indkaldelse til Generalforsamling i Nordvest OK



Nyt referat klar

2.2.2017

Nu kan du finde referatet fra bestyrelsesmødet i januar via menuen til venstre.



Udfordring for de rutinerede ved næste vintertræningsløb i Tved

28.1.2017

Lone og Ole byder på et helt særligt vintertræningsløb lørdag den 4. februar i Tved Plantage. Her er en unik  mulighed  for at prøve et meget anderledes kort over plantagen. Det er et målebordsblad 1:20.000, målt i 1883 og rettet i 1918. Fortvivl ikke, for der er foretaget vejrevision i 1942. Højdeforskellen mellem kurverne er 5 fod. Der vil være længder på ca. 3, 4, 5 og 7 km. Da det formentlig ikke bliver helt let, kan man jo eventuelt vælge at løbe sammen med en makker og se hvor mange poster man kan finde. Forhåbentlig er der mange der er friske på udfordringen. Leif har bidraget med kortmateriale og forslag til postplaceringer, så den del burde derfor være i orden.

Alle baner findes dog også på almindelige nyopdaterede o-kort, hvis man foretrækker det. Der bruges de samme postplaceringer på begge korttyper, men på o-kortene er alle baner vurderet som lette/mellemsvære. Både rutinerede og knap så rutinerede kan derfor forhåbentlig få udbytte af dagen.



Vintertræning i Eshøj

21.1.2017
Henrik i Eshøj

Vintertræningsløb nummer to af tre blev afviklet i Eshøj lørdag eftermiddag. Henrik havde lavet flere baner på de faste poster, så der var muligheder for lidt af hvert i den kuperede skov. Selvom mange af klubbens faste løbere var forhindret denne lørdag, kom der alligevel 15 i skoven. Det er godkendt. Det sidste vintertræningsløb bliver om 14 dage i Tved.



Så er træningsprogrammet klar

15.1.2017

Træningsprogrammet for første halvår af 2017 er nu klar. Henrik har sammensat et spændende program, der naturligvis er påvirket af årets største arrangement - Påskeløb 2017, som Nordvest OK er medarrangør af. Du finder programmet i menuen til venstre. Der er følgende besked fra Henrik:

Antal KM-løb i foråret:
Vi går som bekendt et travlt forår i møde, hvor alle klubbens medlemmer yder en stor indsats ifm. Påskeløbet i midten af april. Dertil kommer mange arrangementer uden for klubben med flere løb tæt på – jeg har derfor ’kun’ fundet plads til to klubmesterskabsløb i foråret, men jeg kan selvfølgelig love, at de sidste fire kommer i 2. halvdel af sæsonen.

 Henrik Overgaard



Sæsonen skudt i gang

7.1.2017
Jane og HErmann

Jane og Hermann afviklede årets første løb i Nordvest OK. Det var et af de sædvanlige vintertræningsløb med 10 poster i skoven. Der var banelængder for enhver smag og det var tydeligt at se, at alle var glæde for at få rørt kroppen igen. Der var fin deltagelse og minsanten om ikke Annette havde taget dejlig varm glögg med til alle. Det var et stort hit. Man kunne ikke have ønsket sig en bedre start på sæsonen. Næste vintertræningsløb er den 21. januar i Eshøj.



Årets første løb på lørdag

3.1.2017

På lørdag gælder det årets første træningsløb. Det er som tidligere fortalt et af de typiske vintertræningsløb med få poster i skoven. Der løbes i Vilsbøl Plantage med afmærkning fra Klitmøllervej. Det skal blive godt at få gang i benene igen oven på julens festligheder.



3 vintertræningsløb klar

20.12.2016

Så har træningsudvalget alias Henrik fået alle tilladelser i hus til 3 vintertræningsløb. Det er i velkendt stil med få poster i skoven. Der er løb den 7. januar, 21. januar og den 4. februar. Se mere i løbsprogrammet.


Ældre nyheder


Opdateret 10.4.2017



Næste løb i
Nordvest OK

Se hjemmesidens forside



Faste poster i Eshøj

Alle har nu mulighed for at prøve orientering. Der er opstillet faste poster i Eshøj Plantage.

Læs mere



Sparekassen Thy logo

Klubbens hovedsponsor



Alco logo
Hjemmesidesponsor





Valid HTML 4.01 Transitional

Copyright Nordvest OK 2008-2017