Header

NOK logo

Medlem af DOF under DIF





Nationalpark Thy


Kontakt webmaster


siden 24.8 2008


Samlede resultater klar

13.6.2016

Så er de samlede resultater efter de første 3 afdelinger af årets klubmesterskabsløb klar. 4. afd. løbes først efter sommerferien.



Jens bliver nr. 2 ved DM Mellem MTBO

12.6.2016
Jens vinder sølv

Jens Edsen blev en flot nummer 2 i H-16 ved DM Mellem i MTBO der blev afviklet i Haunstrup. Banen var ca. 5,8 km. Tillykke til Jens.



Resultater fra 3. afd. af klubmesterskabet

12.6.2016
Jane og Hermann

Som det fremgår af resultaterne nedenfor, blev lørdagens løb i Bulbjerg en stor udfordring for løberne. Der var mange, som brugte lang tid til på gennemføre. Jane og Hermann kan være være godt tilfredse med deltagerantallet, der blev trukket godt op af udenbys løbere. Else havde rabarberkage med, så vi der ikke var med, må nøjes med mundvand ved tanken. De samlede resultater kommer senere.

Resultater fra 3. afd. af klubmesterskabet



Startlisten til 3. afd. af klubmesterskabet

10.6.2016

Nedenfor kan du finde startlisten til 3. afdeling af klubmesterskabet, der løbes lørdag i Bulbjerg. Der er en del klubmedlemmer, der på forhånd har meldt afbud - og så er det da dejligt, at der dukker mange op fra andre klubber. På den  måde er antallet af tilmeldte blevet 20.God tur til jer alle!

Startliste til 3. afd. af klubmesterskabet



Træningsløb i sommervejr

4.6.2016
Hygge i Tved

Lørdag var der træningsløb i Tved. Susanne og Torben havde lavet banerne, der sammen med sommervejret gav løberne rigelig sved på panden. De var dog forhindret i at være til stede under afviklingen af løbet. Det ordnede Signe sammen med Steffen, der havde de printede baner med. Signe fik også tid til at lege med de børn der var mødt op, så de havde en hyggelig eftermiddag. Det samme havde resten af de i alt ca. 20 fremmødte. Næste weekend gælder det 3. afd. af klubmesterskabet - husk tilmelding senest onsdag (se løbsprogrammet).



Vedr. træningsløb lørdag

3.6.2016

Se nedenstående besked fra Torben og Susanne:

Vi har lavet start sted lidt inde i skoven. Man må ikke køre helt til start, men ca. 250 m før er det muligt at parkere.
Der er fortrykte kort med baner, som Steffen Alm kommer med.
Der kan vælges mellem:

Let 2,6 km med 12 poster
Mellemsvær 3,9 km med 12 poster
Svær 4,2 km med 15 poster
Svær 5,3 km med 19 poster
Svær 6,4 med 22 poster

Vi er desværre blevet forhindret i at være der lørdag eftermiddag, men Signe har lovet at stå for det praktiske ved start.
Vi placerer et bord med bænk ved start, denne henter vi igen lørdag aften og poster samler vi ind søndag formiddag.
Vi håber mange møder op og håber I får en skøn dag i skoven.

Hilsen Torben og Susanne


Steffen vandt da også

30.5.2016

Det var ikke kun Mette der vandt ved Fynsk Sprint Cup. Steffen blev en klar vinder af H60, så også en lykønskning til ham med det flotte resultat.



Mette vinder Fynsk Sprint Cup

29.5.2016
Mette

Mette vandt D50 klassen ved weekendens Fynsk Sprint Cup på Fyn. Det var en meget flot præstation. Tillykke til Mette.



Samlede resultater klar

25.5.2016

Så er de samlede resultater efter 2 runder af klubmesterskabet klar. Find dem via menuen.



Kurver til alle

25.5.2016
Signe

Familien Edsen, anført af Signe, lavede kurvetræning tirsdag aften i Legind Bjerge. Der var 3 forskellige baner på kort uden stier, så der var masser af gode udfordringer. Cirka 20 var mødt op, så det må siges at være en succes.



Resultater fra 2. afd. af klubmesterskabet

22.5.2016

Lørdag blev 2. afd. af klubmesterskabet afholdt i Vilsbøl Plantage. Det endte med 19 deltagere, som alle fik en sund tur i skoven i delvis regnvejr. Lone og Ole var banelæggere og de hyggede sig sammen med skadede Signe i ventetiden inden løberne kom i mål. Nedenfor finder du resultaterne fra løbet. De samlede resultater kommer senere.

Resultater fra 2. afd. af klubmesterskabet



OBS - Næste lørdags træningsløb er flyttet til tirsdag den 24. maj

21.5.2016

Familien Edsen har flyttet træningsløbet lørdag den 28. maj til nu på tirsdag den 24. maj kl. 19.00. Temaet er kurvekort - og det passer jo fint med Legind Bjerge. Det skal nok blive en god træning.



Startlisten klar til 2. afd. af klubmesterskabet

20.5.2016

Så har Lone og Ole startlisten klar til lørdagens 2. afd. af klubmesterskabet i Vilsbøl Plantage. Desværre er der kun 15 tilmeldte - det er lidt ærgerligt.

Startliste til 2. afd. af klubmesterskabet



Tirsdagstræning flyttet til Thy-Hallen

14.5.2016

Træningen på tirsdag den 17. maj er flyttet fra Eshøj til uden for Thy-Hallen kl. 19.00. Signe er klar med baner til både nye løbere og alle klubbens medlemmer.



Træningsløb i Vandet

14.5.2016
Sofie og Peter

Sofie og Peter havde debut som banelæggere ved lørdagens træningsløb i Vandet Plantage. Ca. 20 mødte frem - og de fik alle en dejlig dag i skoven.

Næste løb bliver på lørdag den 21. maj hvor det gælder 2. afd. af klubmesterskabet. Husk tilmelding til Lone og Ole senest onsdag - se under Løbsprogram.



Klitløbet og NJ lang

13.5.2016
Funktionsledermøde

Stævneleder Jens Roesgaard havde kaldt til funktionsledermøde forud for Klitløbet 2016 og NJ lang. Det foregik på og omkring parkeringspladsen på Hawblink hvor stævnepladsen skal være. På billedet ser vi Jens instruere de forskellige funktionsledere.



Korthuskeløb i Eshøj

7.5.2016
Dagmar og Lone

De 12 fremmødte fik varmen lørdag eftermiddag i Eshøj. Dagmar og Lone (der var banelægger for første gang) havde valgt at lave korthuskeløb. Det var en god idé - det egner Eshøj sig nemlig rigtig godt til. Vejret var glimrende - næsten for varmt til o-løb, men vi klager ikke. Efterfølgende var der dejlig kage. Tak for en fin dag i skoven.



Stafet i Bøgsted

7.5.2016
Bjarne og Troels

Blandt deltagerne til NJ Stafet var Bjarne og Troels. På billedet ser vi dem før starten. De er tydeligvis i gang med at planlægge et eller andet - men hvad  det er de har fået øje på, er ikke til at vide. Begge to løb 1. tur for deres hold.



Nordvest OK's damehold blev nordjyske mestre

5.5.2016
Nordjyske mestre

Som traditionen byder var der NJ Stafet Kr. Himmelfartsdag. I år foregik det i Bøgsted Plantage ved Hjørring. Vejret var fantastisk og det blev en hyggelig dag for alle. Det lykkedes endda for Lone, Susanne og Mette at blive mestre i klassen  H70D50.  De vandt i overbevisende stil. Tillykke til dem! Så vidt vides gennemførte alle Nordvest OK løbere deres baner uden fejlklip, så det var flot. Der kommer senere lidt flere billeder fra dagen. Se selv resultaterne fra løbet via link nedenfor.

NJ Stafet 2016



Find vej Dagen i Vilsbøl

1.5.2016
Find vej Dagen 2016

Lørdag eftermiddag blev årets Find vej Dag afholdt. 40 personer mødte op på skovlegepladsen i Vilsbøl Plantage - unge og ældre i en fin blanding. Det så ud som alle de deltagende fik en fin dag i skoven. Der var orienteringsbaner til alle - efter forudgående instruktion samt efterfølgende sprintløb med tidtagning til interesserede. Der var præmier til de børn der gennemførte samt frisk frugt.

Forhåbentlig har mange af deltagerne fået lyst til prøve mere orienteringsløb. Nordvest OK afholder i løbet af de næste uger flere løb i Eshøj Plantage. Alle interesserede samt klubbens egne medlemmer er meget velkomne til at deltage i disse løb. Der vil være instruktion for de har brug for det.

Tirsdag d. 3. maj kl. 19.00

Lørdag d. 7. maj kl 13.00 (også alm. Træningsløb)

Tirsdag d. 10. maj kl. 19.00

Tirsdag d. 17. maj kl. 19.00



Så er der opskrift på rabarberboller

25.4.2016

Else havde lavet nogle, efter sigende, fremragende rabarberboller til løbet i lørdags. Nu kan du finde opskriften, hvis du går ind i NOK-marked, hvor der jo i forvejen ligger andre lækre sager. God appetit!



Mange til træningsløb i Tvorup

24.4.2016
Else og Jens

Hjemmesiden var desværre forhindret i at deltage i lørdagens træningsløb i Tvorup Øst. Det forlyder dog, at der var 27 deltagere, bl.a. en hel del fra andre klubber inkl. småbørnsfamilier, så det var Else og Jens sikkert meget tilfreds med. De der ikke kom gik glip af Elses dejlige rabarber boller. Næste weekend gælder det Find vej dag i Vilsbøl Plantage, hvor der de seneste år har været mange deltagere. Der er også træningsløb på faste poster for klubbens medlemmer denne dag.



Startsted ved lørdagens træningsløb

20.4.2016

Else og Jens oplyser at startstedet ved lørdagens træningsløb i Tvorup er ved "det røde hus" i krydset Tvorupvej / Kystvejen.



Så fældes der i Vilsbøl Plantage

17.4.2016
Lone

Det var med en del nervøsitet Lone og Ole tog til Vilsbøl Plantage for at sætte mærkesedler op til 2. afd. af klubmesterskabet. Først på året måtte de nemlig flytte et vinterløb fra Vandet til Tved pga. af massive fældninger i Vandet Plantage. Og i disse uger fældes der nu voldsomt i Vilsbøl Plantage. Mange stier ser ud som på billedet - der er også kommet spor, som ikke er på kortet. Det virker dog som om, at stammerne fra de fældede træer hurtigt fjernes, mens grenene ligger tilbage. Hvordan det bliver at løbe i, når vi når frem til den 21. maj vides naturligvis ikke - I må tage det som det er med oprejst pande.

Ældre nyheder


Opdateret 13.6.2016



Næste løb i
Nordvest OK

Se hjemmesidens forside



Faste poster i Eshøj

Alle har nu mulighed for at prøve orientering. Der er opstillet faste poster i Eshøj Plantage.

Læs mere



Sparekassen Thy logo

Klubbens hovedsponsor



Alco logo
Hjemmesidesponsor





Valid HTML 4.01 Transitional

Copyright Nordvest OK 2008-2016