Header

NOK logo

Medlem af DOF under DIF





Nationalpark Thy


Kontakt webmaster


siden 24.8 2008


Billeder fra op/ned-dysten

21.9.2015
Torben

Hvis du går ind på løbets hjemmeside, kan du nu se billeder fra søndagens løb i Nystrup Plantage. Der var besøg af Torben på stævnepladsen. Rart at se ham igen. God bedring.



Op/nedrykningsdyst afholdt

20.9.2015
Stævneplads Divmatch 2015

Nordvest OK afholdt søndag op/nedrykningsdyst for 1/2-Division i Nystrup Plantage i et strålende vejr. Det blev et vellykket arrangement med mange roser fra deltagerne. Horsens OK blev som ventet i 1. Division, mens Aalborg OK måtte afgive sin plads til Herning OK i en spændende afgørelse, der varede helt til sidst. Aarhus 1900 bliver i 2. Division. Alle hjælpere fra Nordvest OK fortjener et stort rygklap for en fin indsats.



Nordvest OK klar til op/ned-dyst i Nystrup

19.9.2015
Stævneplads 2015 Nystrup

I morgen søndag afholder Nordvest OK op/nedrykningsdyst for 1./2. - division i Nystrup Plantage. Fredag aften blev stævnepladsen etableret og i dag lørdag var Lone lige på pladsen for at gøre klar til morgendagens resultatophæng-
ning. Nordvest OK byder alle klubber velkommen og håber vi får en god dag.



Steffen vandt DM lang i H60

14.9.2015
Steffen

Steffen Alm vandt på flotteste vis H60 ved DM lang i Ålum i går søndag. Det var i det hele taget en flot dag for familien, da Steffens datter Maja også vandt DM. Tillykke med resultatet. Billedet ovenfor stammer fra Påskeløbet, hvor Steffen også vandt. Det gør han jo tit.



Flot resultat af Edsens ved DM Stafet

14.9.2015

Jens, Mette og Kristian løb også i weekenden. De var til DM Stafet i St. Hjøllund Nord hvor de blev nr. 1 i Åben 1. Tillykke med det.



Nordvest OK blev nr. 3


6.9.2015

Signe 2006


Jens 2006

Nordvest OK blev søndag nr. 3 i 3. Divisionsmatchen. Vi slog Djurs/Randers OK og Vestjysk OK, men kunne ikke slå Mariager Fjord og Kaski OK. Det betyder, at vi ikke skal deltage i op/ned matchen i Bulbjerg lørdag den 19. september, men interesserede kan deltage i B-matchen i stedet for. Der var fine resultater af flere. Signe vandt gruppe D1 (i D-20) og Jens vandt gruppe H3 (i H-16). Flot at de små børn kan begå sig i disse klasser :-) Se selv flere resultater på løbets hjemmeside.

Divisionsmatch i Rold Nørreskov



20 tager til 3. Divisionsmatch

3.9.2015
Hermann

Søndag løber Nordvest OK Divisionsmatch i Rold Nørreskov. Der er 20 tilmeldte - blandt disse Hermann og Erik som vi ser på billedet ovenfor. Matchen afgør, om vi skal løbe om oprykning til 2. Division eller skal blive i 3. Division. Held og lykke til alle der skal løbe. Nedenfor finder du link til Matchen, der er en del af Rebild 2 Dages. Her er bl.a. en meget vigtig oplysning til deltagerne.

Divisionsmatch i Rold Nørreskov



Se logoet til Påskeløb 2017

1.9.2015

Som alle forhåbentlig ved, er det Nordvest OK og Mariager Fjord OK, der arrangerer Påskeløb 2017. Det er et stort arrangement, og arbejdet har allerede været i gang på lederplan i et stykke tid. Hjemmesiden kan nu præsentere løbets logo, der er tegnet af et af vore egne medlemmer - Hans Møller. Jeg tror alle kan være enige om, at logoet er fremragende - grænsende til det geniale. En påskekylling tegnet som var det en del af et et o-kort med højdekurver, stier, små lavninger og meget mere. Stor ros til Hans.


Påskeløb 2017 logo

Løbet har ogå fået sin egen hjemmeside, der så småt er begyndt at få indhold (webmaster Keld Østergaard). Se den via link nedenfor.

Påskeløb 2017



Steffen blev nr. 3 ved DM Mellem

30.8.2015

Lørdag var der DM Mellem i Munkebjerg. Steffen fik en flot 3. plads i H60. Jens Edsen gjorde det også flot med en 10. plads i H-16. Tillyke med de fine præstationer. Du kan se alle resultater via link nedenfor.

DM Mellem 2015



Træningsløb ved Nors sø

29.8.2015
Birthe i godt selskab

Birthe og Hans havde valgt at starte lørdagens træningsløb ved Nors sø (Nebel). Det er efterhånden længe siden, vi sidst var der. Det blev en fin eftermiddag, og da fotografen endelig var klar til at tage dagens billede, var Hans over alle bjerge for at samle posterne ind. Derfor får I lige et billede af Birthe i selskab med et par andre gæve kvinder - Tove Marie og søster Dagmar. Tak for løbet til begge banelæggere.



Samlede resultater er klar

25.8.2015

Henrik og Kristian

De samlede resultater efter 4 afdelinger af årets klubmesterskab er nu klar. Du ved hvor de er. Ovenfor ser vi Henrik og Kristian diskutere vejvalg efter deres dyst på bane 1, som Kristian vandt denne gang med godt 4 minutter ned til Henrik. I den samlede stilling ligger de også tæt på hinanden sammen med Henrik Nørmølle, så det bliver spændende at følge, hvem der løber med klubmesterskabet på denne bane.



Resultaterne er klar

23.8.2015

Så er resultaterne fra 4. afd. af klubmesterskabet klar. Du finder dem via menupunktet Klubmesterskab. Samlede resultater følger.



4. afd. af klubmesterskabet

22.8.2015
Poul og Bjarne

Poul Poulsen var tilbage som med-banelægger lørdag i Vandet Plantage. Dejligt at se ham igen i (retro) o-tøj. På billedet ovenfor er han dog ikke klædt om endnu. Sammen med Bjarne stod han for 4. afd. af klubmesterskabet. Der var rigtig fine baner, men desværre kunne der godt havde været flere tilmeldte. Resultaterne kommer så snart banelæggerne har regnet lidt på dem. En dejlig eftermiddag i skoven og dejlig kage fra Annette.



Startliste til 4. afd. af klubmester- skabet

21.8.2015

Så er startlisten til lørdagens 4. afd. af klubmesterskabet klar.

Startliste til KM 4



Så er det tid for tilmelding til 3. Divisionsmatch

19.8.2015

Søndag den 6. september skal Nordvest OK løbe 3. Divisionsmatch i  Rold Nørreskov. Som altid gælder det, at jo flere vi er med desto bedre chancer har vi. Begyndere som erfarne kan være med. Tilmeld dig derfor senest torsdag den 27. august via O-service eller til Hermann. O-service har kørt usædvanlig ustabilt på det seneste, men det ser ud til at være blevet bedre de sidste dage. Får du problemer tilmeld dig da bare til Hermann.



Funktionsledermøde i Nystrup

18.8.2015

Funktionsledermøde

Søndag den 20. september afholder Nordvest OK op/nedryknings match for 1.-2. Division i Nordkredsen. Mandag aften havde stævneleder Lone derfor indkaldt funktionslederne til møde i Nystrup Plantage for at gennemgå alle funktioner. På billedet ser vi banelægger  Hermann redegøre for, hvor starten skal placeres. Bjarne, der er funktionsleder for starten, lytter opmærksomt efter. Efterfølgende blev de øvrige funktioner gennemgået, og den dejlige sommeraften sluttede med kaffe og kage.



Træningsløb en regnvåd lørdag

15.8.2015
Henning og Erik

Lørdag formiddag stod det ned i stænger, men ved middagstid var det værste stilnet af. De, der var kommet til træningsløb i Nystrup Plantage, kunne derfor komme afsted i tørvejr. Sidst på turen kom dog en kraftig men kortvarig byge, men pyt med det, for der var man alligevel våd af træernes vand. Henning og Erik havde lavet banerne. Næste lørdag gælder det 4. afd. af klubmesterskabet - husk tilmelding til Bjarne eller Poul senest onsdag.



Træningsløb i Tved

9.8.2015
Lone og Ole

Lone og Ole var banelæggere til lørdagens træningsløb i Tved Plantage. Lone skulle arbejde, så Ole afviklede løbet alene. Senere kom Lone og Selma for at hilse på de mange klubkammerater, der var mødt op. 24 blev det til, inkl. løbere fra Vestjysk OK, Silkeborg OK og en ferierende løber fra Sverige. Tak til alle fremmødte for at blive hængende, så vi kunne få taget nogle billeder af Signe til DOF-bladet.

Løberen fra Vestjysk OK mistede på mystisk vis sin Emit-brik. Den lå på klubkassen et kort øjeblik og var senere væk. Det er en brik med display og med løberens navn angivet: Lars Storper. Skulle den dukke op et eller andet sted, bedes man henvende sig til webmaster.



Så starter træningsprogrammet for alvor - kom til Tved og tag klubtøj på (det nye)

7.8.2015

Efter det ekstra træningsløb med banerne fra Thy til lands begynder 2. halvdel af træningsprogrammet i morgen i Tved Plantage. Ole er klar til at modtage jer fra kl. 13.00. Der er afmærkning fra Hindingvej. Vi ses!

OBS! Der skal tages nogle billeder til Orientering (DOF's klubblad) - så tag lige dit løbetøj på (det nye) tak!



Nordvest OK's damehold vandt Thy til lands, til vands og i luften

Vinderne af dameklassen

Signe og gammelNOK'erne alias Signe, Susanne, Lone og Mette vandt på fornem vis damerækken i Fighter-klassen ved lørdagens Thy til lands, til vands og i luften. Også de øvrige hold med deltagere fra Nordvest OK gjorde det flot. Tillykke til alle med de fine placeringer.



Thy til lands baner i Stenbjerg

2.8.2015
Jane og Hermann

Jane og Hermann havde ladet posterne stå fra lørdagens Thy til lands, til vands og i luften. På den måde kunne Nordvest OK's medlemmer få et ekstra træningsløb søndag formiddag. Det var der en hel del, som benyttede sig af. På billedet ovenfor ser vi banelæggerne tage sig en slapper ved Snedsted Hallen lørdag sidst på eftermiddagen, hvor der var start og mål for Thy til lands...



Træningsløb i morgen søndag bliver i Stenbjerg Plantage kl. 10.00

1.8.2015

Jane og Hermanns træningsløb, med posterne fra Thy til lands, til vands og i luften, bliver i Stenbjerg Plantage med afmærkning fra Istrupvej. Det er kl. 10.00



12 fra Nordvest OK til Thy til lands...

29.7.2015
Thy til lands 2012

Nordvest OK har yderligere 3 deltagere med - foruden de 9 nævnt nedenfor - til lørdagens Thy til lands, til vands og i luften. Det er Morten Brogaard på holdet Mopelato samt Sofie og Peter Dubillot på holdet Team Vandlopperne. Nordvest OK hjælper som sædvanligt til løbet. Jane og Hermann er banelæggere til o-løbet, der er én af mange strabadser, som løberne skal igennem. På billedet ser vi Team Q50+/- fra 2012 med 3 damer fra Nordvest OK på holdet.

Ældre nyheder



Opdateret 21.9.2015



Næste løb i
Nordvest OK

Se hjemmesidens forside



Faste poster i Eshøj

Alle har nu mulighed for at prøve orientering. Der er opstillet faste poster i Eshøj Plantage.

Læs mere



Sparekassen Thy logo

Klubbens hovedsponsor



Alco logo
Hjemmesidesponsor





Valid HTML 4.01 Transitional

Copyright Nordvest OK 2008-2015