Header

NOK logo

Medlem af DOF under DIF





Nationalpark Thy


Kontakt webmaster


siden 24.8 2008


Resultater fra 1. afd. af klubmesterskabet

2.4.2014

Så er resultaterne fra 1. afd. af klubmesterskabet klar. Du finder dem i menupunktet "Klubmesterskab".



Nordvest OK førte sig frem i Svinkløv Plantage

31.3.2014
Jane spurter

Nordvest OK havde 15 deltagere med til løb i Svinkløv Plantage søndag - og resultaterne var virkelig gode. Det blev til mange flotte placeringer og det var rart at se Nordvest OK's navn højt på resultatlisterne på mange af banerne. På bane 3 satte Kristian og Signe de andre deltagere på plads med en første og anden plads. Leif blev nr. 2 på bane 4. Formand Jane fortsatte de flotte resultater fra sidste sæson - hun vandt bane 5. På billedet ser vi hende i spurten kort før målgang. Jens Edsen vandt bane 6 og Birthe blev nummer 2 på bane 9. Herudover fik langt de fleste Nordvest OK medlemmer fine placeringer, så det var en super dag for deltagerne. Har du lyst kan du se alle resultater via linket nedenfor.

Løb i Svinkløv Plantage den 30.3.2014



1. afd af klubmesterskabet

29.3.2014
Anna og Henning

Så kom rækken af årets 6 klubmesterskabsløb i gang. Det skete lørdag eftermiddag i de altid hårde Legind Bjerge. Anna og Henning - assisteret af Henning Olesen - var dagens banelæggere. Startlisten var desværre ikke så lang, men heldigvis dukkede der nogle ekstra løbere frem på dagen. Der var fint vejr , fine baner og dejlige kokosmakroner fra Anna - lige hvad man kunne ønske sig. Resultaterne kommer her på siden en af de nærmeste dage.



Startliste til 1. afd. af klubmesterskabet

28.3.2014

Så er startlisten til årets første klubmesterskabsløb klar. Det foregår som bekendt i Legind Bjerge lørdag fra kl. 13.00.

Startliste til 1. afd. af klubmesterskabet



Byløb efter kort på onsdag

23.3.2014

På onsdag kl. 19.00 er der byløb efter kort med start fra Thy-Hallen. Nordvest OK har talt med Løbeklubben, som træner fra Thy-Hallen. Sammen med løbeklubbens sædvanlige træning tilbyder Nordvest OK et byløb efter kort på ca. 5 km. Måske har nogle løbere lyst til at prøve kræfter med det. Alle medlemmer af Nordvest OK er meget velkomne til at løbe med - og måske hjælpe med at snakke lidt o-løb med de interesserede. Så kan du også lige få lidt ekstra løbetræning.



Træningsløb i Tvorup Øst

22.3.2014
Flemming uden Gerda

Flemming var uden Gerda ved træningsløbet i Tvorup Øst. Gerda har været syg i op mod to uger. Derfor måtte Flemming selv ud med poster og selv afvikle løbet. Flemming savnede Gerda så meget, at han følte han måtte holde ved en gran, nu da Gerda ikke var med på billedet. Til gengæld kunne Flemming glæde sig over, at hele 24 var mødt op for at løbe en af de fine baner. Tak for løbet til Flemming og god bedring til Gerda.



Hermann kan andet end at løbe o-løb

21.3.2014
Hermann

Hermann har opnået en flot 5. plads i årets banelæggerkon- kurrence. Der var 46 deltagere, så det må siges at være en meget flot præstation. Tillykke til Hermann.



Appetitvækker til Påskeløb 2014

15.3.2014
Svanninge Bjerge

Svanninge Bjerge

Første etape i årets Påskeløb afvikles i Sollerup / Svanninge Bjerge. Christian Krogh har været en tur i området på mountainbike. Christian har taget disse fine billeder af området. Man må sige, at det er et meget flot og kuperet område. Det skulle nok kunne bringe sveden frem. Lad os håbe på lige så flot vejr som på billederne. Tak til Christian - vi ses til Påskeløbet.



Løb i Svinkløv den 30. marts

10.3.2014

Nordvest OK vil gerne hjælpe Aalborg OK ved at reklamere for nedenstående løb:

Kære nabo klubber.
Aalborg OK arrangerer B-løb søndag den 30. marts i Svinkløv plantage ved Fjerritslev. Løbet er desværre ikke udpeget til at indgå i divisions turneringen og det betyder at der oftest ikke kommer så mange deltagere. Det synes vi er ærgerligt dels fordi Svinkløv er et af vore bedste områder og korttegnet af Kai Ø. i forb. med Junior VM. Dels lægger vi jo lige så meget arbejde i at gennemføre løbet som skulle der deltage 500 løbere.
Der vil også være lette og mellemsvære baner så selvom man er ny i klubben og ikke så trænet i orientering kan vi sagtens finde en god bane der passer til jeres løbere. Jeg håber på 200 løbere til stævnet og i så fald skal vi have mange nordjyske orienterings løbere op af sofaen.
På forhånd tak for hjælpen.



Kort / lang i Tved

9.3.2014
Susanne og Torben

Susanne og Torben havde lavet baner og sørget for dejligt solskinsvejr lørdag eftermiddag i Tved Plantage. Temaet var kort / lang orientering - og det var lige hvad vi fik. Der skulle finorienteres hvor posterne lå tæt og tænkes på hvordan langstrækkene blev løbet bedst muligt.

Næste træningsløb i Nordvest OK bliver om to uger i Tvorup Øst. Næste weekend gælder det nemlig Nordjysk 2-dages i Bunken / Tornby Klitplantage.



Referat fra Generalforsamlingen

6.3.2014

I menupunktet Referater kan du nu finde referatet fra årets Generalforsamling.



Flyers og plakater til Find vej Dagen

4.3.2014

Else beder om hjælp til nedenstående:

Vi skal have Find vej Dagen den 5. april. Til at gøre opmærksom på dette har vi  ud over 400 flyers også fået temmelig mange plakater i A3 format.

For at få rigtig glæde af disse plakater, vil det være godt at få dem hængt op flere steder end i Thisted midtby. Så tag et par plakater med hjem og hæng dem op i dit område (i sportshal, skole, institution og butik) samt uddele nogle flyers til familie, venner og naboer.

Det vil være en rigtig god hjælp. Desværre kommer jeg ikke til løb de næste 2 lørdage, men jeg har fået Lone og Ole til at tage plakater og flyers med til løb på lørdag.



Klitter / fin-orientering i Bøgsted Rende

2.3.2014
Steffen underviser

Lørdag gik træningsløbene for alvor igang. Det startede i Bøgsted Rende, hvor Steffen underviste i, hvordan man bedst håndterer løb i klitter. Hjemmesiden har fået følgende rapport fra Anette, som også har taget billedet ovenfor (tak til Anette):

Temaet til Steffen Alms træningsløb i Bøgsted Rende var orientering i klitområder. Han havde lagt et stort arbejde i løbet, og han lagde især vægt på at lære os at forenkle kortlæsningen på de lange stræk, ved udelukkende at fokusere på en tydelig terrængenstand i nærheden af posten. Han havde derfor lavet specielle kort, hvorpå der var store hvide områder løberne måtte indover. Alle syntes det var et meget spændende og udfordrende løb. Der var 18 deltagere og alle kom i mål, mens det endnu var lyst.



24.2.2014

Info vedr. lørdagens træningsløb

Steffen står for lørdagens træningsløb i Bøgsted Rende. Temaet er klitter / fin-orientering. I den forbindelse er der følgende informationer fra banelæggeren:

Steffen efterlyser en starthjælper til let og mellemsvære baner, mens han instruerer. Desuden vil Steffen gerne låne en flip-over. Er der en som ved, hvor vi kan låne sådan en? Henvendelse til Steffen (se tlf. under løbsprogram).



Ny materielliste fra Erik

22.2.2014
Erik

Så er der kommet en revideret materielliste fra Erik. Listen findes via menupunktet Materiel. Listen indeholder alt det, der befinder sig i klubbens materiellager i Vandet. Og når der står alt det der befinder sig, skal det tages bogstaveligt. For Erik har nemlig styr på lageret ned til mindste detalje (selv ørentvisterne er formentlig talt op). Det er en funktion, der måske ikke har den største bevågenhed fra alle medlemmer, men tag ikke fejl - det er en meget vigtig funktion. Når vi skal arrangere åbne løb eller andre arrangementer, er det nemlig yderst vigtigt, at alt det der skal bruges er på plads og klar til brug. Erik holder også øje med om depotet bliver oversvømmet ved kraftig regn - jo Erik er en vigtig mand for klubben. Og så har vi slet ikke snakket om parkering...


Ældre nyheder



Opdateret 2.4.2014



Næste løb i
Nordvest OK

Se hjemmesidens forside



Faste poster i Eshøj

Alle har nu mulighed for at prøve orientering. Der er opstillet faste poster i Eshøj Plantage.

Læs mere



Sparekassen Thy logo

Klubbens hovedsponsor



Alco logo
Hjemmesidesponsor





Valid HTML 4.01 Transitional

Copyright Nordvest OK 2008-2014