Header

NOK logo

Medlem af DOF under DIF





Nationalpark Thy


Kontakt webmaster


siden 24.8 2008


Susanne fik aktivitetspokalen

4.12.2013
Susanne vandt aktivitetspokalen 2013

Ved klubfesten fik Susanne overrakt årets aktivitetspokal. Argumenterne var bl.a. det fine arbejde Susanne laver med Opfanget. Desuden har Susanne, i samarbejde med Lone, været en af drivkræfterne ved Find Vej arrangementerne - ligesom Susanne også har været stævneleder. Der kan sikkert nævnes mange flere ting, som har gjort hende fortjent til at vinde pokalen. Under alle omstændigheder siger vi tillykke til Susanne med pokalen.



Erik blev klubmester i H60

28.11.2013
Erik klubmester

Så nåede vi frem til årets sidste klubmester. Erik kan andet end at passe på klubbens materiel og på bedste vis klare parkeringen ved vores åbne løb. Han kan også løbe o-løb. Efter nogle år hvor det har været lige ved og næsten vandt han H60-klassen. Tillykke til Erik.

Som tidligere skrevet manglede vi nogle af klubmestrene til festen. Disse blev derfor ikke fotograferet, men der skal lyde et højt tillykke til dem også.



Leif blev klubmester i H50

27.11.2013
Leif klubmester

Så er turen kommet til Leif, der endnu en gang vandt H50. Den klasse har han vundet lige så længe, som hjemme- siden har ført statistik for. Næste år vil Leifs konkurrenter gøre alt for at fravriste ham titlen. Det er efterhånden trivielt at se ham stå og smile sammen med damerne, når der skal overrækkes præmier :-) - men selvfølgelig også tillykke til Leif.



Nyt i Nordvest OK: Vinter løbetræning

26.11.2013

Som noget nyt i Nordvest OK er der nu mulighed for at holde formen ved lige med vinter løbetræning - sammen med dine klubkammerater. Første gang bliver nu på lørdag kl. 13 i Vandet Plantage med start ved P-pladsen på Hjardalvej. Læs mere nedenfor.

Vinter løbetræning i Nordvest OK



Træner 1 og træner 2 kursus

26.11.2013

Du har nu mulighed for at søge ind på Træner 1 og Træner 2 kursus. Derved kan  du blive klubinstruktør og/eller klubtræner. Dem kunne vi godt bruge nogle flere af, så  måske er det noget for dig. Læs mere nedenfor.

Træner 1 og Træner 2 kursus



Torben blev klubmester i H40

25.11.2013
Torben klubmester

Så er vi kommet til herreklasserne. Desværre var hverken Elias (H-12), Jens (H13-15) eller Henrik (H19A) med til klubfesten, så derfor er der intet billede af dem. Det må komme ved en senere lejlighed. Til gengæld er der et billede af Torben, der løb med mesterskabet i H40. Den klasse har Torben tidligere prøvet at vinde, men han ser ret fornøjet ud med at have gjort det igen. Også tillykke til Torben.



Dagmar blev klubmester i D60

20.11.2013

Dagmar klubmester

Dagmar ville ikke stå tilbage for lillesøster, så hun snuppede da bare lige klubmesterskabet i D60. Det er ikke første gang  hun vinder den klasse - og det bliver måske heller ikke den sidste.



Mette blev klubmester i D40

19.11.2013
Mette klubmester

Mette vandt endnu en gang klubmesterskabet i D40. Det lader som om, at hun har sat sig på den klasse. Godt man er ældre, tænker Lone, så man slipper for at møde hende i dyst. Mette kunne også tage en præmie med hjem til Jens, der vandt i H13-15. Han var ikke selv til stede.



Birthe blev klubmester i D19B

18.11.2013
Birthe klubmester 2013

Birthe blev klubmester i D19B og fik overrakt sin velfortjente præmie af Lone ved klubfesten i lørdags. Efter reglerne betyder det, at Birthe nu skal rykke op og løbe svære baner næste sæson. Der er selvfølgelig også mulighed for at blive på de mellemsvære baner. Lad os se hvad Birthe beslutter sig for.



Nyt referat med vigtig ændring

17.11.2013

I menupunktet Referater kan du nu finde referatet fra det seneste bestyrelsesmøde. Heraf fremgår det, at klubmesterskabet næste år afvikles over 6 løb, hvoraf de 4 bedste for den enkelte løber er tællende. Dette vil snarest blive skrevet ind i reglerne for klubmesterskabet.

Desuden kan du læse om et vintertræningsløb den 1. februar fra Thy-Hallen med efterfølgende klubeftermiddag.



Hyggelig klubfest

17.11.2013
Klubmestrene 2013

Lørdag aften afholdt Nordvest OK den årlige klubfest. Det blev som sædvanligt en meget hyggelig aften. Der var dejlig mad og sjov underholdning, alt i alt en særdeles vellykket aften. Tak til Susanne og Torben der arrangerede aftenen.

Som det sig hør og bør, blev årets klubmestre hædret. På billedet ser vi 6 af dem. Jane, Elias, Jens og Henrik deltog ikke i festen, men vil selvfølgelig få udleveret deres velfortjente præmie senere. De kommende dage vil der komme flere billeder fra aftenen.

Susanne fik årets aktivitetspokal for det gode arbejde hun laver for klubben, blandt mange andre ting klubbladet Opfanget.



Regnfuld lørdag afslutter sæsonen

9.11.2013
Else og Jens

Else og Jens var banelæggere ved sæsonens sidste træningsløb. Det var en eftermiddag med uafbrudt regn, men det afholdt ikke ca. 10 seje løbere i af møde frem og gennemføre løbet. Flere stier stod under vand, så der er kommet meget regn den seneste tid. Efter løbet var Else klar med kaffe og kage - en flot service til de våde løbere. Tak for løbet og tak for en fin sæson. Nu er der ikke flere løb i 2013, men formentlig afvikles der et par vintertræningsløb. Mere om det senere.



Kom til årets sidste træningsløb

6.11.2013

På lørdag gælder det årets sidste træningsløb. Det er derfor sidste chance for at komme med til et af Nordvest OK's træningsløb, så forhåbentlig møder mange op. Det foregår i Tved Plantage med start ved Tved Kirke på Hanstholmvej. Else og Jens er klar til tage imod dig så mød trygt frem.



Alle klubmestre er fundet

4.11.2013

Så er de samlede resultater beregnet - du finder dem under Klubmesterskab. Tillykke til alle klubmestre år 2013:

D19B: Birthe Møller
D40: Mette Edsen
D50: Jane T. Jensen
D60: Dagmar Tange
H-12: Elias W. Vestergaard
H13-15: Jens Edsen
H19A: Henrik Overgaard
H40: Torben Karlshøj
H50: Leif Hansen
H60: Erik Hedegaard



Resultaterne er klar

3.11.2013

Hvis du går ind i menuen under Klubmesterskab kan du finde resultaterne fra 8. og sidste afdeling af klubmester- skabet. De samlede resultater kommer snarest.



Sidste afdeling af klubmesterskabet

2.11.2013
Jens og Kristian

Så er alle 8 klubmesterskabsløb overstået. Sidste afdeling blev løbet lørdag eftermiddag i Vilsbøl Plantage i et dejligt solskinsvejr. Jens var en god hjælper for Kristian - de to var dagens banelæggere. Efter dagens løb er samtlige klubmestre fundet. Vi må hellere vente med at kåre dem, til resultaterne forelægger. De kommer så snart de er klar. Hermed mangler der kun et løb mere i år, nemlig næste lørdags afslutningsløb i Tved Plantage.



Flotte resultater ved Nordjysk Dag

28.10.2013
Mestrene 2013

Der var mange flotte resultater ved Nordjysk Dag i Bulbjerg. 6 fra Nordvest OK blev nordjyske mestre. På billedet ser vi Mette, Jens, Signe og Torben, der alle blev bedste nordjyde i deres klasse. På billedet mangler Steffen og Henrik, der også blev mestre. Der var i det hele taget mange flotte præstationer i det vanskelige og udfordrende terræn. Se mere nedenfor. Tillykke til alle mestrene.

Nordjysk dag 2013



20 skal til Nordjysk Dag

25.10.2013

Ca. 20 fra Nordvest OK skal til Nordjysk Dag på søndag i Bulbjerg. Det er ganske mange og det skyldes sikkert, at det er relativt tæt på Thy og Mors. Via linket nedenfor kan du finde instruktion, startliste m.m. God tur til alle der skal med.

Nordjysk dag 2013



Klubfest 2013 - indbydelse

23.10.2013 

Lørdag den 16. november kl. 18.30 afholdes årets klubfest i Sjørring Kultur- og Fritidscenter. Der er tilmelding senest den 8. November til Susanne og Torben. Se mere nedenfor.

Klubfest 2013



Løb i Vandet Plantage

20.10.2013
Annette og Lone

Annette og Lone kunne glæde sig over, at godt 20 havde fundet vej til Vandet Plantage lørdag eftermiddag. Selvom det var overskyet med lidt småregn hist og pist, var det dejligt løbevejr. Der blev også tid til den sædvanlige kvindesnak over en kop kaffe med diverse tilbehør. De var også glade for, at deres dejlige mænd hjalp med at samle posterne ind bagefter.

Næste løb i klubregi bliver 8. og sidste afdeling af klubmesterskabet om to uger. Næste weekend er der som bekendt NJM-Dag i Bulbjerg.



Træningsløb igen i morgen lørdag

18.10.2013

I morgen er der atter træningsløb. Det foregår i Vandet Plantage med start fra parkeringspladsen på Hjardalvej. Annette og Lone er klar til at tage godt imod jer, så mød trygt frem kl. 13.00



Nordjysk dag i Bulbjerg

13.10.2013

Søndag den 27. oktober er der Nordjysk dag, tidligere kaldt NJM-dag, i Bulbjerg Plantage. Her er der mulighed for at blive nordjysk mester i mange forskellige klasser. I år er der jo ikke så langt at køre, så måske skulle du melde dig til løbet. Sidste tilmelding er den 18. oktober via O-service. Du kan læse mere om løbet nedenfor.

Nordjysk dag 2013



Samlede resultater er klar

7.10.2013

Så kan du finde de samlede resultater af de 7 klubmesterskabsløb - du ved hvor de er. Afgørelsens time nærmer sig.



Klubmesterskab i Tvorup Øst

6.10.2013
Torben og Henrik

Lørdag blev årets næstsidste afdeling af klubmesterskabet afholdt i Tvorup Øst. Det var Torben og Henrik som var dagens banelæggere. Resultaterne er allerede klar - du finder dem under Klubmesterskab. De samlede resultater efter 7. afdelinger kommer, så snart Gerda har lavet dem.


Ældre nyheder



Opdateret 4.12.2013



Næste løb i
Nordvest OK

Se hjemmesidens forside



Faste poster i Eshøj

Alle har nu mulighed for at prøve orientering. Der er opstillet faste poster i Eshøj Plantage.

Læs mere



Sparekassen Thy logo

Klubbens hovedsponsor



Alco logo
Hjemmesidesponsor





Valid HTML 4.01 Transitional

Copyright Nordvest OK 2008-2013