
7. afd. af klubmesterskabet blev løbet i
Tved i flot september-vejr. Efter løbet skulle Dagmar lige studere
kortet. Dagmar, som jo senere blev klubmester i D60, fik 100 point den
dag. Hun var dog den eneste, der deltog i klassen denne lørdag, så
konkurrencen havde ikke været hård.

Mens vi venter på lidt mere aktivitet og nyheder i Nordvest OK, kan
vi se et par billeder fra den netop overståede løbssæson. Ovenfor ser
vi Karina og Signe diskutere vejvalg ved Divisionsmatchen i Bulbjerg i
september.

Træningsudvalget, dvs. Henrik, har nu fået skovtilladelser til 3
vintertræningsløb i hus. Der skal løbes den 14. januar i Vandet, den
28. januar i Tved og den 11. februar i Vilsbøl Plantage. Som tidligere
nævnt er det Jane/Hermann og Lone/Ole der har meldt sig som
banelæggere. Desuden snupper Henrik selv det sidste løb. Det er
dejligt, at vi får mulighed for at holde formen lidt vedlige hen over
vinteren. Om vi skal løbe i sne, må tiden vise.
Meget tyder på, at der afholdes vintertræningsløb den 14. og den 28.
januar. Jane/Hermann og Lone/Ole har meldt sig på banen og nu arbejder
Henrik på at skaffe skovtilladelser. Når de er i hus bliver løbene
endeligt bekræftet her på siden.

I den nærmeste tid er der ikke o-løb i
Nordvest OK. Der vil sandsynligvis blive arrangeret et par vinterløb -
nærmere information kommer her på siden, hvis det bliver aktuelt. I
mellemtiden kunne man jo bruge tiden til at vaske sit o-tøj, så det er
klar til den ny sæson. Ovenfor ser vi den nyslåede klubmester Flemming
efter løbet ved 3. Divisionsmatchen i Bulbjerg i september.

Lørdag aften afholdt Nordvest OK den årlige klubfest. Det blev som altid en hyggelig aften med fin stemning, god mad og underholdning for alle. Årets klubmestre blev hædret - se billedet ovenfor. Henrik og Flemming var ikke til stede, men de modtog også fortjente klapsalver. Tillykke til alle mestrene.
Hermann modtog aktivitetspokalen for alt det fine arbejde, han laver for klubben - f.eks. Find vej i... projektet. Else fik en flaske vin som vinder af konkurrencen i sidste nummer af Opfanget. Også tillykke til jer. Nedenfor kan du se flere billeder af de glade præmiemodtagere.

Susanne og Torben lavede baner til årets sidste træningsløb i Nystrup Plantage. Knap 20 deltagere var i skoven i det dejlige, men kølige vejr. Efter løbet skulle de fleste hjem og gøre sig klar til aftenens klubfest.
Der er således ikke planlagt flere løb i 2011, men mon ikke der bliver arrangeret et par vinterløb?

Som nogle sikkert er bekendt med, har Jane og Hermann været til Istanbul-5-Days. Som det fremgår af nedenstående beretning fra Helge Søgaard (Mariager Fjord), er der sket lidt af hvert ved løbene. Som vi alle var bange for på forhånd, lykkedes det for Jane og Hermann, at kaste smuds over vor klubs ellers så gode navn. Læs beretningen nedenfor.
Hvis du går ind under Klubmesterskab, kan du nu finde de samlede resultater for 2011.
Opdateret 11.12.2011
Lørdag d. 23. maj kl.
13.00
3. afd. af klubmesterskabet
Tema: alm. o-løb
Vandet Plantage
Afm: Vandetvej
Alle har nu mulighed for at prøve orientering. Der er opstillet faste poster i Eshøj Plantage.
Læs mere