Else har igen opdateret listen med briknumre og navne. Du finder den
under Klubmesterskab. Dejligt at Else kan holde styr på det hele - men
vi ved jo, at hun har mange brikker at flytte rundt med.

På en dejlig solskinsdag var der o-løb i Legind Bjerge med temaet kurver. Det er jo også det ideelle sted til det. Hjemmesidens udsendte medarbejder Anette har i sin rapport fortalt, at det var en fin dag. Desuden beretter Anette, at hun og Dagmar fulgtes med Henning Olesen. Undervejs underviste han i kurver m.m. så det var en udbytterig dag for dem. På billedet ser vi dagens banelæggere Annette og Bjarne.

Så har Gerda medtaget resultaterne fra 3. afdeling af KM og lavet en
revideret samlet stilling. Tak til Gerda. Du ved hvor du finder dem:-)
Erik Hedegaard har været på depotet og optalt klubbens materiel.
Erik har revideret materiellisten, som du kan finde under menupunktet
Materiel.
Så har banelæggerne regnet på resultaterne fra klubmesterskabsløbet
i Vilsbøl. Du kan se resultaterne i menupunktet Klubmesterskab.

Nordvest OK slog i dag alle konkurrenterne fra Karup OK, Randers OK og OK Vendelboerne. Det blev en overbevisende sejr - sådan skal det gøres! Der var mange point, ikke mindst takket være ungdomsløberne, der skrabte mange sammen til divisionsregnskabet. Karoline og Troels fik præmier for at være blandt de bedste ungdomsløbere.
På billedet ser vi Karoline og Amalie komme i mål. De kunne efterfølgende glæde sig over, at de i dag slog drengene, nemlig Mikkel og Jens. Godt gået af pigerne. Du kan senere se alle resultaterne via linket nedenfor.
Divisionsmatch i Broddingbjerg


Karoline, Mikkel og Jens vandt H/D-12 klassen ved NJM-Stafet i
Bøgsted Plantage Kr. Himmelfartsdag og blev derfor Nordjyske mestre.
Tillykke med det!
Henning Olesen, Hermann og Leif blev nummer 2 i H55/D35. Bortset fra de resultater var det så som så med holdpræstationerne fra Nordvest OK's deltagere - selvom enkelte da gjorde det ganske flot. Der var også et ægtepar, hvor begge præsterede at blive disket, så der var stemningen knap så høj - den var nærmest Karls-lav.
Kronhjortegeviret uddeles efter Skovkarlenes særlige beregningsmetode, så hvordan den kunne ende hos Nordvest OK, kan man kun gisne om. Alt i alt blev det en rigtig hyggelig dag i det nordjyske. Du kan finde flere resultater nedenfor.

Torsdag drager 18 Nordvest OK medlemmer til Bøgsted for at løbe
NJM-Stafet. Det vil altså sige, at vi stiller op med 6 hold - såvel
unge som ældre. Lad os se om ikke det skulle lykkes at hente et
mesterskab med hjem. På billedet spoler vi tilbage til 2008, hvor
Hermann kommer i mål som holdets anden løber.

Lørdag blev 3. afdeling af klubmesterskabet afviklet i Vilsbøl
Plantage. Det må ikke have været en let opgave for banelæggerne
Christian og Jan at lave baner denne gang, da der i den seneste tid er
fældet store områder af plantagen. Alligevel havde de løst opgaven - og
der var næsten 40 i skoven. Resultaterne kommer så snart banelæggerne
har regnet på tiderne.
Nedenfor kan du se Christian og Jans startliste til lørdagens 3. afd. af klubmesterskabet i Vilsbøl Plantage. På grund af de voldsomme fældninger er der også en besked fra banelæggerne, der minder om en, vi så sidste gang:-)
Opdateret 27.5.2010
Lørdag d. 23. maj kl.
13.00
3. afd. af klubmesterskabet
Tema: alm. o-løb
Vandet Plantage
Afm: Vandetvej
Alle har nu mulighed for at prøve orientering. Der er opstillet faste poster i Eshøj Plantage.
Læs mere